Min lille blå stjerne i himlen…

I dag d.27/4 er det præcis 8 år siden jeg fødte mit 1.barn.
Mads og jeg er forældre til et englebarn.
Englebarn er børn som er døde under graviditeten eller ved fødslen.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min førstefødte – det er ikke længere med en sorg følelse, men en lille fin tanke & et savn.

Han blev født lidt over halvvejs i graviditeten. Efter adskillige scanninger og biopsi osv, vidste det sig at hans hjerteklapper sad forskudt. Det sker sjældent. 3-5 gange om året, mener jeg.
Det er absolut det værste man kan opleve – at begrave sig eget barn, hvis liv slet ikke er begyndt endnu.

Der findes sorg grupper, når man har oplevet sådan noget, og det er rart at vide man ikke er eneste i verden som står med fuldstændig fortvivlende spørgsmål og ingen svar findes der – Ingen kan fortælle hvorfor!

Jeg nåede aldrig at lære ham at kende.
Nåede aldrig at se hans øjne.
Høre hans første skrig, inden han skulle være blevet lagt på min mave.
Men han er i mit hjerte…

Og imorgen vil jeg besøge kirkegården med en fin lille blomst til min søn Jonas..

Altid Elsket

Altid Savnet

Altid Mindet

Altid & for Evigt

Tak, fordi du læste med..

💝